AI billederVolumenbehandling · Lip filler
Læbeforstørrelse med naturligt resultat
Med lip filler giver jeg dine læber fylde, form og fugt
– uden at du mister dit eget udtryk.
Om behandlingen
Hvad er lip filler?
Lip filler – også kaldet læbefiller eller læbeforstørrelse – er en volumenbehandling, hvor jeg sprøjter hyaluronsyre ind i og omkring læberne. Hyaluronsyre findes naturligt i huden og binder fugt, så læberne bliver fyldigere, glattere og mere definerede.
Jeg bruger dokumenterede fillere som Restylane og Aliaxin. Behandlingen er ikke permanent, og den kan opløses igen, hvis det skulle blive nødvendigt.
Mere volumen
Fyldigere læber, der stadig passer til dit ansigt.
Tydelig kontur
En skarpere læbekant og en smukkere amorbue.
Bedre symmetri
Udligning af forskel mellem over- og underlæbe.
Fugt og glatte linjer
Blødere små rynker omkring munden.
- Behandlingstid
- 30–45 min.
- Restitution
- Hævelse 3–7 dage
- Resultat
- Synligt med det samme
- Holdbarhed
- Ca. 6–12 måneder
Før og efter
Resultater fra klinikken
Her viser jeg læber før og efter behandling. Nogle billeder er kun justeret for lys og farve – læber og hudstruktur er uændrede. Resultater varierer fra person til person.

Før 
Efter 
Før 
Efter 
Før 
Efter 
Før 
Efter 
Før 
Efter 
Før 
Efter
Alternativ til filler
Lip flip – fyldigere overlæbe uden filler
Lip flip er en lille dosis botox i ringmusklen over overlæben. Musklen slapper lidt af, og overlæben ruller en smule udad, så mere af det røde i læben bliver synligt. Læben ser fyldigere ud, uden at der tilføres volumen.
Lip flip passer godt til dig, der synes, at overlæben forsvinder, når du smiler, eller som ønsker en meget diskret forandring. Ønsker du mere fylde eller en tydeligere kontur, er lip filler det rigtige valg – og de to kan også kombineres.
- Behandlingstid
- Ca. 10–15 min.
- Virkning
- Ses efter 1–2 uger
- Holdbarhed
- Typisk 2–3 måneder
- Restitution
- Ingen nedetid
Lip flip er en botoxbehandling. Du får altid en pris ved den gratis konsultation. Læs om rynkebehandling med botox
Behandlingsforløb
Sådan foregår din læbebehandling
- 01
Gratis konsultation
Vi taler om, hvad du ønsker – mere fylde, en tydeligere kontur, bedre symmetri eller blot fugt. Jeg ser på dine læber i forhold til resten af ansigtet og fortæller ærligt, hvad der klæder dig. Du får mundtlig og skriftlig information og en pris. Konsultationen ligger mindst 2 dage før behandlingen, så du har tid til at tænke dig om.
- 02
Forberedelse
Mød op uden makeup omkring munden. Undgå gerne blodfortyndende smertestillende og alkohol døgnet før – det mindsker risikoen for blå mærker. Har du tendens til forkølelsessår, så sig det, så vi kan forebygge.
- 03
Behandlingen
Jeg tager foto før, lægger bedøvende creme og former læberne med fine injektioner af hyaluronsyre. Undervejs kan du se resultatet i spejlet, så vi sammen sikrer, at det føles rigtigt.
- 04
De første dage
Læberne er hævede og ømme og kan se ujævne ud – det er normalt. Køl forsigtigt, undgå at trykke på dem og spring træning, sauna og stærk sol over i 1–2 døgn. En antihistamin kan dæmpe hævelsen.
- 05
Kontrol og opfølgning
Efter 2–4 uger, når alt har sat sig, ser jeg dig igen. Vi tager foto og evaluerer resultatet. Er der brug for en lille justering, klarer vi det her – og vi lægger en plan for, hvornår du evt. skal opfriskes.
Priser
Hvad koster lip filler?
Prisen afhænger af, hvor meget filler du har brug for. Til læber er 0,5–1 ml typisk nok. Du får altid en pris ved den gratis konsultation, før vi går i gang.
- KonsultationGratis
- Lip filler, 1 ml (Restylane / Aliaxin)Fra 2.500 kr.
- Opløsning med Hyalase1.000 kr.
- Book gratis konsultation
Ofte stillede spørgsmål
Spørgsmål om læbeforstørrelse
Gør det ondt at få lip filler?
De fleste oplever det som små stik og en let spænding. Jeg lægger bedøvende creme en halv time før, og filleren indeholder lokalbedøvelse, så behandlingen er til at holde ud for langt de fleste.
Kommer mine læber til at se unaturlige ud?
Nej, ikke hvis det står til mig. Jeg doserer forsigtigt og arbejder med dine egne proportioner. Du kan altid bygge mere på senere – det er langt bedre end at starte med for meget.
Hvor længe holder resultatet?
Typisk 6–12 måneder. Det afhænger af produktet, din krop, din livsstil og hvor meget din mund bevæger sig. Mange vælger en lille opfriskning en til to gange om året.
Hvor meget hæver læberne?
Læberne hæver næsten altid de første dage og kan se lidt ujævne ud. Det er helt normalt. Hævelsen topper typisk dag 1–2 og har lagt sig efter 3–7 dage.
Kan jeg gå på arbejde bagefter?
Ja, de fleste går direkte tilbage til hverdagen. Har du en vigtig begivenhed, anbefaler jeg, at du lægger behandlingen mindst to uger før.
Hvad er forskellen på lip filler og lip flip?
Lip filler tilfører volumen med hyaluronsyre, så læberne bliver fyldigere og får mere kontur. Lip flip er en lille dosis botox i musklen over overlæben, så læben ruller en smule udad og ser fyldigere ud – uden at der tilføres volumen. Lip flip passer godt, hvis overlæben forsvinder, når du smiler. Til konsultationen finder vi ud af, hvad der klæder dig, og de to kan også kombineres.
Kan filleren fjernes igen?
Ja. Hyaluronsyre kan opløses med enzymet hyaluronidase (Hyalase), hvis der skulle opstå et problem, eller du fortryder.
Hvem kan ikke få behandlingen?
Du kan ikke behandles, hvis du er gravid, ammer eller har en aktiv infektion som forkølelsessår. Sygdom og medicin gennemgår vi altid ved konsultationen.